Bryllupsmesse 5. OKTOBER 2025

2025 Bryllupsmesse

Søndag den 5. oktober kl. 11-15 inviterer vi endnu engang brudepar fra hele landet til en spændende bryllupsmesse i de eksklusive og rå omgivelser hos Classic Car House i Kongens Lyngby.

Som særlig bonus får messegæsterne adgang til det imponerende bilhotel, som rummer nogle af landets flotteste klassiske biler. Der er omkring 50+ udstillere med alt fra bryllupskage, herretøj, brudekjoler, blomster, catering, fotografer, smykker, bryllupsrejser, bryllupspynt… ja alt hvad der hører til brylluppet. Mellem udstillerne finder I også helt nye spændende iværksættere, som aldrig har været på bryllupsmesse før.
 

Der er et eksemplar af Bryllupsmagasinet (værdi 89,50) til alle brudepar så længe lager haves.

Planlæg jeres messebesøg

Messen afholdes hos Classic Car House på Kongevejen 79-85, 2800 Kongens Lyngby. https://www.classiccarhouse.dk/find-vej

Jeres rejse starter i den smukke Caroline Amalie sal (nr. 1 på kortet) hvor I finder alt fra eventyrlige brudekjoler, skræddersyet jakkesæt og de lækreste bryllupskager til juridisk rådgivning, musik og underholdning samt meget mere.

Her efter forsætter jeres rejse i det flotte bilhotel (nr. 2) hvor I finder ikoniske biler, iværksætterloungen, underholdning, fotografer m.m.

Bliver I sultne undervejs kan I besøge Willys (nr. 3).

Udstillere du kan møde på messen

Vi samarbejder med nogle af landets bedste bryllupsleverandører og udvider løbende vores bryllupsunivers.

Vil du gerne have bryllupsinspiration, der er lidt ud over det sædvanlige, og vil du gerne have de bedste leverandører? Så er du landet det helt rigtige sted.

Bryllupsmesser – Find alt til jeres drømmebryllup på ét sted

At planlægge et bryllup kan være både spændende og overvældende. Der er mange beslutninger at tage, fra valg af kjole og ringe til blomster, location og underholdning. Derfor er bryllupsmesser en fantastisk mulighed for jer som kommende brudepar til at samle inspiration, møde dygtige leverandører og få svar på jeres mange spørgsmål – alt sammen på én dag og ét sted.
På bryllupperiNordsjælland.dk guider vi jer gennem, hvad I kan forvente af en bryllupsmesse, og hvordan I får mest muligt ud af besøget, så I er bedst rustet til at planlægge jeres store dag.
 

Hvad er en bryllupsmesse?

En bryllupsmesse er en event, hvor mange forskellige leverandører fra bryllupsbranchen samles for at præsentere deres produkter og services. Her kan I møde alt fra brudekjoleforhandlere, fotografer og blomsterdekoratører til cateringfirmaer, bryllupsplanlæggere, makeupartister og meget mere.
Det er en oplagt chance for at se og prøve tingene på tæt hold, få idéer til jeres bryllup og skabe kontakt med professionelle, der kan hjælpe jer videre i planlægningen.
 

Hvorfor skal I besøge en bryllupsmesse?

Der er mange gode grunde til at besøge en bryllupsmesse. For det første kan I spare tid og energi ved at samle mange af de vigtige beslutninger på ét sted. For det andet får I mulighed for at sammenligne priser og tilbud, og ofte kan I finde særlige messetilbud og rabatter, som ikke er tilgængelige andre steder.
Desuden kan en bryllupsmesse inspirere jer til nye idéer og trends, som I måske ikke har tænkt på før, og I kan få direkte sparring og rådgivning fra eksperter.
 

Sådan forbereder I jer til messen

For at få mest ud af jeres bryllupsmessebesøg, kan det betale sig at forberede sig lidt hjemmefra. Lav en liste over de ting, I gerne vil vide mere om, eller de leverandører I absolut skal tale med. Overvej også et budget, så I kan få et realistisk billede af mulighederne.
Tag eventuelt en notesbog eller brug telefonen til at tage billeder og notater undervejs, så I kan huske alle de gode idéer og kontakter.
 

Hvad kan I opleve på messen?

På en bryllupsmesse kan I forvente at opleve alt fra modeshows med de nyeste brudekjoler, smagsprøver på bryllupsmenuer, blomsterudstillinger, live demonstrationer af makeup og styling, til underholdningsoptrædener og inspiration til borddækning.
Derudover er der ofte mulighed for at deltage i konkurrencer, workshops og foredrag om bryllupsplanlægning, budgettering og meget mere.
 

Tips til en succesfuld bryllupsmesse

Husk at tage jer god tid og nyde oplevelsen sammen. Stil spørgsmål, vær åbne for nye idéer, og vær ikke bange for at forhandle og spørge om messetilbud. Det kan også være en god idé at besøge messen med den person, der står jer nærmest i planlægningen, så I kan diskutere jeres valg og ønsker undervejs.

Stemning fra tidligere messer

Bryllupsmagasinet 2025

Et must have magasin for de 30.000 par der årligt skal giftes. Bryllupsmagasinet er et eksklusivt magasin på ca. 212 sider, der udkommer to gange årligt omkring i november og marts.

Deltag i Diamantjagten, en konkurrence, der giver DIG mulighed for at vinde en ring af eget design.

Find din drømmekjole i Bryllupsmagasinets store galleri med brudekjoler. At finde brudekjolen er for mange den vigtigste del af bryllupsplanlægningen.

Bryllupsmagasinet hjælper jer med det store valg – at vælge den helt rigtige vielsesring. Her finder du masser af vielsesringe fra forskellige mærker og i forskellige stilarter, som I kan sammenligne og dermed finde de vielsesringe, der passer jer. Ved hjælp af filtreringsfunktionen kan du nemt og enkelt finde din drømmering!